ARTIKEL |
SPOTTEREN (Dec 92) |
Vores sædvanligt aktive bestyrelse har desværre ikke været
helt vågne hvad angår reservering af lokaler (overrasker der
nogen), så vi er i den uheldige situation at vi på klubaftener
frem til sommerferien '93 kun har lokale 2.4 & 2.5 (ja, det
lille hummer) til rådighed. For øvrigt et lille bøvs fra et bestyrelsesmøde, jeg er jo sådan set ligeglad, men hvis man ikke sørger for at få en underskrift fra et bestyrelsesmedlem, når man afleverer et spil så hæfter man altså helt og fuldt for det spil, hvis der senere bliver konstateret at der er mangler. Under redaktionens dybt seriøse arbejde med denne udgave, er der et par medlemmer (Morten & Martin (nej - den anden Martin)) der har gjort sig bemærket, med højst usaglige kommentarer, højlydt fnisen og anden tant og fjas der forstyrrede redaktionsmedarbejderne i deres meget stressende opgaver, ....sig mig, lyder det ikke som to nye redaktionsmedarbejdere, som kan løfte arven efter den nuværende hæderkronede redaktion som jo nok engang ude i fremtiden bliver nødt til at trække sig tilbage på grund af fremskreden alder ??? Det eneste minus vi kunne lægge fingeren på var et af Mortens udbrud "DEN 1. DECEMBER ER EN TIRSDAG", siden hvornår er bladets medarbejdere begyndt at bekymre sig om fakta - ellers tegner de to unge mennesker (?) lovende. Det sidste nye fra vores bestyrelse, .....som sædvanligt intet nyt, hov - hov se lige på de foregående sider, der er referatet fra vores sidste bestyrelsesmøde, tør vi håbe på at det nu også var det sidste bestyrelsesmøde, hov -hov, ja, det er det jeg siger det sidste nye fra bestyrelsen intet NYT! Nej jeg gider ikke lave noget øf over NPG, og dog de skulle lige være........, næh det gemmer jeg til næste nr. af bladet. |